Tilbage til Igangværende projekter

Emotional Development Scale (EDS)

Emotional Development Scale (EDS), som udvikles i samarbejde med Hogrefe A/S bliver i 2019 færdiggjort for 4-12 årige børn. Vi er nu færdige med standardiseringen og Susan Hart udførte et reliabilitets- og validitets studie på EDS i sin PhD, som hun forsvarede i november 2018. Vi er allerede nu ved at forberede EDS for 0-4 årige og regner med, at den bliver færdigudviklet i 2020. Sideløbende i 2019 går vi så småt i gang med at planlægge EDS for teenagere og voksne.

Formålet med EDS
Formålet med EDS er, at udvikle en standardiseret vurderingsmetode/test, der kan måle 4-12 årige børns emotionelle udviklingsalder og specifikke emotionelle ressourcer eller sårbarheder. Hogrefe A/S har fået patent på navnet Emotional Development Scale (EDS).

Hvad består EDS af?
EDS består af to dele. En performancetest (EDS-P), hvor barnet sammen med testeren stilles en række opgaver. Denne del tager ca. 50-60 minutter. Den anden del er en struktureret vurdering (EDS-A), som foretages af testeren på baggrund af oplysninger om barnet, fra voksne, der kender barnet godt. Indtil videre er EDS-A et klinisk interview, der supplerer EDS-P.

Materialet består af:

  • En afprøvningsvejledning med en kort oversigt over testen
  • Beskrivelse af de 18 opgaver, som hører til performancedelen
  • Stimulusbog
  • Materialekit
  • Registreringshæfte
  • Struktureret vurdering bestående af 46 spørgsmål

Hvad skal udfordres?
Barnet skal sammen med en testpsykolog, gennem en performance test der består af en række aktiviteter/lege/samtaler, udfordres på de tre niveauer autonom, limbisk og præfrontal. På det autonome niveau udfordres barnets evne til sanseintegration, arousalregulering, rytmefornemmelse, synkronisering og turtagning, på det limbiske niveau udfordres barnets evne til at vise og opfatte kategorialemotioner, dets evne til at kunne afstemme sig med andres følelser, fornemme egne behov og have empati for andre og på det præfrontale niveau udfordres barnets evne til behovsstyring, symbolisering og mentalisering. Derudover består EDS af en struktureret vurdering om barnet, hvor testeren skal indhente oplysninger fra voksne (fx forældre, lærere, pædagoger) med et særligt kendskab til barnet, der kan give de nødvendige informationer, så testeren kan besvare den strukturerede vurdering.

Udviklingsprocessen
Starten på udviklingen af EDS skete i foråret 2012, hvor en gruppe autoriserede psykologer på et kursusforløb i Dansk Psykologforening vedr. vurderingsmetodik i forhold til børn, blev inviteret til at udvikle EDS, og 19 psykologer accepterede invitationen. Hogrefe A/S havde accepteret at indgå i som testudviklere under psykolog Martin Stolpe Andersens ledelse. Udviklingen af testen er blevet støttet af den norske sammenslutning Psykologer i Kommunen. Med til den første udviklingsproces deltog følgende psykologer: Lise Blaxekjær, Anne Katrine Holm, Tina Sun Kristensen, Frances Buchschacher, Tina Bendixen, Lene Andli Jensen, Lili Aagaard, Per Henriksen, Mette Bastrup Jensen, Anni Dissing og Ide Skøtt Albrectsen.

I 2014/2015 var det første materiale klart til en yderlige bearbejdningsproces af opgavesæt og struktureret interview. Psykologerne Susan Hart, Knud Hellborn og Jesper Birck blev ansvarlige for udviklingsprojektet, styringen af tidsplan og præcisering af opgavesættet og den strukturerede vurdering.

Prætest
I efteråret 2014 blev den første præ-test af opgavesæt og struktureret interview foretaget af ca. 10 psykologer på ca. 20 normalt fungerende 4-12 årige børn, hvorefter opgavesæt og det strukturerede interview yderligere blev bearbejdet ud fra de 10 psykologers indvundne erfaringer. Processen med at strukturere og præcisere opgavesæt og interview foregik i løbet af sensommeren 2015, hvorefter Hogrefe A/S, i samarbejde med os, udarbejdede materiale, registreringsark m.m.

Pilot
Første pilot af materialet foregik i løbet af efteråret/vinter 2015 på ca.100 børn. Der var i denne afprøvning ikke specifikke krav til børnenes psykiske profil. Testningen udførtes af ca. 20 psykologer.

Standardisering
På baggrund af resultatet fra pilotafprøvningen, var næste skridt standardisering gennem dataindsamling af ca. 400 børn, hvor 80 % skulle være børn uden diagnoser og som ikke var henvist til særtilbud og ca. 20 % skulle være børn med diagnoser og/eller som var henvist til særtilbud. Børnene skulle være mellem 4-12 år, bestående af en jævn fordeling såvel alders- som kønsmæssigt. Denne afprøvning og dataindsamling startede i løbet af efteråret 2016 og varede indtil medio 2018. Den blev udført af ca. 60 danske og norske psykologer fra landenes PPR-kontorer og PPT-tjenester i Norge og psykologistuderende. I maj 2018 var der indsamlet data fra 352 respondenter med en fordeling på hhv. 176 drenge og 176 piger, med en hensigtsmæssig aldersspredning, hvoraf 9,5 % var henviste/diagnosticerede børn. Statistikkerne fra Hogrefe A/S fandt det forsvarligt at foretage standardiseringen på dette grundlag, på grund af balancen i køn- og aldersfordelingen. Da andelen af børn under 15 år, der opnår en diagnose i populationen ifølge KL (2018) er 9 %, var det ligeledes forsvarligt at foretage standardiseringen med kun 9,5 % henviste/diagnosticerede børn.

Reliabilitets- og validitets studie
Fra 2016-2018 foretog Susan Hart et PhD studie, hvor hovedfokus i hendes empiriske undersøgelse var at undersøge EDS’ reliabilitet og validitet ved at måle funktioner, det vil sige kompetencer og sårbarheder, på tre forskellige niveauer af mental organisering – det autonome, det limbiske og det præfrontale. For at undersøge validiteten af EDS blev den korreleret med en vurderingsmetode, der måler intersubjektiviteten mellem barn og omsorgsperson, en metode der måler omsorgspersoners mentaliseringskapacitet samt to evidensbaserede standardiserede spørgeskemaer.

Inden den empiriske undersøgelse blev indledt, blev der gennemført en litteratursøgning for at undersøge antagelsen om, at det er svært at finde vurderingsmetoder, der fokuserer på følelsesmæssig udvikling. Litteraturoversigten viste, at det er relevant at udvikle en vurderingsmetode/test, der kan måle følelsesmæssig aldersspecifik udvikling, følelsesmæssige kompetencer og sårbarheder. I litteratursøgningen fandt hun overvejende vurderingsmetoder, der består af selv/anden-rapportering via spørgeskemaer udfyldt af børn, forældre og/eller lærere, hvis svar omdannes til bedømmelsesskalaer, hvilket tegnede sig for 60% af de metoder der blev fundet i litteratursøgningen. Hun fandt ingen tests der specifikt vurderer emotionel udvikling.
Hendes empiriske undersøgelsen fokuserede på interrater-reliabilitet, test-retest-reliabilitet, ’internal consistency’ samt ’concurrent’, ’predictive’ og ’construct’ validitet af EDS-P og EDS-A. Resultatet af undersøgelsen viste en stærk enighed mellem raterne i EDS-P, og der blev fundet en signifikant positiv korrelation i test-retest-analysen. EDS-P synes således at have god indre sammenhæng. I sammenligningen af ​​ligheder og forskelle mellem henviste og ikke-henviste grupper påviste hun en signifikant forskel mellem de henviste og ikke-henviste børn og i EDS-P påviste hun en aldersprogression. Vedrørende construct validiteten påvistes mange signifikante og moderate korrelationer. Undersøgelsen viste, at EDS havde gode psykometriske egenskaber.

Du kan downloade afhandlingen på følgende link:

https://www.kommunikation.aau.dk/digitalAssets/435/435712_phd_thesis_susan_hart.pdf

Statistisk bearbejdning:
I løbet af foråret 2019 forventer vi, at den statiske bearbejdning er færdiggjort, at der udvikles et scoringssystem via den statistiske bearbejdning, som kan analyseres og tolkes ud fra de neuroaffektive kompasser.
Vi forventer at testen for 4-12 årige vil være klar til salg efter sommerferien 2019.

Oplæring og certificering i brugen af EDS:
Når testen udgives sælges den af Hogrefe A/S. Psykologer kan købe testen uden oplæringskursus og certificering. Dog anbefales det, for testresultaternes reliabilitet, at alle der benytter testen indgår i et oplæringskursus med certificering.

Alle psykologer, der har været med til at afprøve testen mhp standardisering tilbydes et særligt tilrettelagt kursus inklusiv certificering til en favorabel pris.

Målgruppe
I første omgang udvikles testen til 4-12 årige børn, men samtidig er vi også påbegyndt udviklingen af EDS til både 0-4 årige, til unge og til voksne.

EDS for 0-4 årige.
Vedrørende udvikling af testen på spæd- og småbørnsområdet (EDS for 0-4 årige ) blev der i februar 2014 nedsat en gruppe bestående af de tre psykologer Susanne Landorph, Margit Munk Hansen, Helen Vestergaard Jørgensen og ergoterapeut Birte Engmann Pedersen. I efteråret 2018 afleverede de en foreløbig udgave af EDS til viderebearbejdning. Arbejdet med at udvikle EDS for 0-4 årige fortsætter med ergoterapeut Birte Engmann Pedersen og Knud Hellborn i spidsen for udviklingsarbejdet. Afprøvning, indsamling af datasæt og standardisering afventer færdiggørelse af EDS 4-12 år.

EDS for unge og voksne.
Vedrørende udvikling af testen for teenagere og voksne blev der i oktober 2014 nedsat en gruppe bestående af 9 psykologer, nemlig: Kira Moeslund, Camilla Grønborg Svendsen, Louise Brückner Wiwe, Tom Pedersen, Jeppe Budde, Louise Kettner Lindved og Stine. Vores håb er, at der i løbet af 2019 er udviklet et opgavesæt for unge og voksne, som kan være klar til afprøvning i 2020.

Baggrund for udvikling af EDS
Igennem mange år har det været vanskeligt at udrede børn og voksnes emotionelle kompetencer ud fra en udviklingsdimension. Der findes meget veludviklede tests til både at udrede kognitive og motoriske udviklingskompetencer, men der findes ingen tests, der kan måle emotionelle udviklingskompetencer. Formentlig er årsagen, at det længe har været spekulativt at forske i følelsesmæssig udvikling, og derfor har der været en langt større tradition for at forske i børn og voksnes adfærdsmæssige, motoriske og kognitive kompetencer. Det betyder, at man endnu ikke har operationaliseret hvilke emotionelle kompetencer, barnet udvikler i forskellige aldersperioder. Af denne grund har det ikke været muligt at udvikle tests, der kan fortælle os om menneskers emotionelle kompetencer ud fra en udviklingsdimension.

Mennesker udvikler deres emotionelle kompetencer, deres personlighed og evne til at indgå i sociale relationer gennem deres samspil med andre mennesker. Kompetencerne læres i asymmetriske relationer gennem synkroniserede samspilsoplevelser. Når børn, af forskellige årsager, ikke har mulighed for at udvikle deres emotionelle kompetencer opstår der psykiske ubalancer i form af enten impulsivitet, dysfori eller kontaktvanskeligheder. Såfremt barnet ikke er blevet støttet i at udvikle mestringsstrategier til at støtte deres personlighedsmæssige udviklingsproces, vil de ofte tage denne ubalance med ind i voksentilværelsen. Det er derfor nødvendigt at kunne måle emotionelle kompetencer og udviklingsniveau, for at ”skræddersy” den intervention det pågældende menneske har behov for, for at bringe dem i psykisk udvikling, da al læring foregår i den nærmeste udviklingszone.

For at kunne støtte en belysning af, hvilken metode barnet eller den voksne har behov for, som kan støtte den følelsesmæssige udvikling, anses det for en stor hjælp, at kunne beskrive en emotionel udviklingsprofil af disse kompetencer. Naturligvis er der en sammenhæng mellem motoriske, kognitive og emotionelle kompetencer, men når genstandsfeltet er at undersøge, hvad der kan udvikle sociale, følelsesmæssige og mentaliserende kompetencer, må der være tests, der koncentrerer sig om dette genstandsfelt.