Tilbage til Igangværende projekter

LEG for sjov og alvor
- Legens betydning i et neuroaffektivt perspektiv

Af Anne Larsen, Annie Jakobsen, Dorte Rudi Andersen og Susan Hart

Efter udviklingen af NUSSA, som er et struktureret børnegruppetræningsprogram, hvor man igennem leg træner børnegrupper i emotionelle og sociale kompetencer ud fra deres nærmeste emotionelle udviklingszone, fik vi lyst til at skrive en praksisrelateret bog til pædagoger og pædagogstuderende. I bogen ønsker vi at fremhæve legens betydning i forhold til udviklingen af barnets følelsesmæssige og sociale kompetencer. Bogen teoretiske ramme er neuroaffektiv udviklingspsykologi, men hovedfokus er, hvordan man gennem simple børnelege, kan træne disse kompetencer. I bogen gives mange konkrete legeforslag, således at bogen er direkte omsættelig til pædagogisk praksis. NUSSA-underviserne i oplæringen til NUSSA-træner, psykolog Annie Jakobsen og socialpædagog Anne Larsen og Susan Hart har længe haft drømmen om at skrive denne bog, men først da lærer på Københavns Professionshøjskole på pædagoguddannelsen, Dorte Rudi Andersen, tilbød at være medforfatter er denne længe ventede bog ved at blive en realitet.

Dorte Rudi Andersen belærte os om, at den neuroaffektive udviklingspsykologi er næsten lige så udskældt indenfor pædagoguddannelsen, fra professionshøjskoler og fra universiteters forskningsafdelinger, som det fra praksisfeltet er en efterspurgt optik at anskue det pædagogiske arbejde ud fra. Hun udtaler:

Vi støder i vores arbejde ofte på både pædagogstuderende og pædagoger, der efterlyser en bog, der på en let tilgængelig måde, understøtter pædagogen i, at tilrettelægge og gennemføre lege, der udvikler mere end bare det kognitive hos barnet. Efter en lang periode, hvor der har været fokus på læring i pædagogisk praksis, er der med den nye dagtilbudslov fra 2018 sat et øget fokus på leg som forudsætning for læring og udvikling. Desværre er der stadig meget lidt fokus på den følelsesmæssige udvikling hos barnet. Ordet følelser er kun nævnt ganske få gange i dagtilbudsloven, hvorimod trivsel og sociale kompetencer eksplicit er beskrevet.

Vi ønsker altså med denne bog at skabe grundlag for, hvordan pædagogen indenfor almenområdet, med afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi, kan planlægge, gennemføre pædagogiske aktiviteter, samt hvordan børns frie og tilrettelagte leg kan anskues ud fra et udviklingsperspektiv mere end et følelsesmæssigt perspektiv. Derudover vil vi gerne undersøge om det er muligt, om vi i det små kan påvirke pædagoguddannelsen, således at der kommer mere sammenhæng i det indhold der undervises i pædagoguddannelsen og det arbejde der skal udføres, som færdiguddannet pædagog. Kort sagt, så man bliver bedre rustet som pædagogstuderende til at komme i praksis. Bogen vil både blive et inspirationsgrundlag for at implementere nye lege i praksis, men i lige så høj grad en guide til, hvordan de allerede anvendte lege kan være med til at understøtte barnets personlige og sociale udvikling.

Målgruppe:

Bogen er rettet mod daginstitutioner indenfor almenområdet. Herunder både ledere, pædagoger og medhjælpere. Desuden tænkes bogen at være relevant for PAU- og pædagogstuderende.

Tidsperspektiv:
Udgives 25. august 2020

Indholdsfortegnelse:

Forord:
Indledning:
Prioritering af trivsel og relationer
                      Dagtilbud er kommet øverst på dagsordenen
                      Pædagogen må lege med
                      Det neuroaffektive afsæt - et fælles sprog
                      Bogens opbygning
                                                                 
Kapitel 1: Det legende menneske
Formålet med dagtilbud til børn
Leg i dagtilbudsloven
Leg, udvikling, dannelse og demokrati
Paradigmeskift fra læring til udvikling
Barnesyn
Hvad er leg?
Teorier om leg
Didaktiske modeller
En evolutionsforståelse af legens betydning
Legens betydning for udvikling af neurale kredsløb
Udvikling af kognitive, motoriske og følelsesmæssige kompetencer gennem leg
Leg og personlig, følelsesmæssig og social udvikling
Pædagoger er med i fri leg
Udsatte og sårbare børn i leg
 
Kapitel 2: Leg og neuroaffektiv udviklingspsykologi
Hvad er euroaffektiv udviklingspsykologi?
Teoriens forankring i forskning
Sammenhængen mellem biologi og psykologi
Samreguleringens betydning
Legefyldt samvær med fokus på følelsesmæssig udvikling
Synkroniserede samspil og legekompetence
Udvikling af selvreguleringskompetence
Børn er forskellige og har derfor behov for forskellig kontakt
Makro- og mikroreguleringens betydning for udvikling
Makro- og mikroregulering i den pædagogiske praksis
Strukturel makroregulering
Relationel makroregulering
Mikroregulering
Det åbne udviklingsvindue
Nærmeste udviklingszone
Udsatte og sårbare børns leg i et neuroaffektivt perspektiv
Neuroaffektiv udvikling i dagtilbud

Kapitel 3: Leg, fællesskab og børnegrupper
Asymmetriske og symmetriske relationer
Øvelse gør mester
Prosocial adfærd og spejlneuroner
Sociale færdigheder øves i legefællesskaber
Gruppesocialisering og status
At høre til eller ikke høre til i gruppen
Balancen mellem samarbejde og konkurrence
Samarbejds- og forhandlingsleg
Leg og de udsatte, sårbare børn
Udsatte og sårbare børn i legefællesskaber

Kapitel 4: Leg med pædagogen som ’karavanefører’
Pædagogen som ’karavanefører’
Den asymmetriske relation
Pædagogens positionering i forhold til børnegruppen
Ansvar for børnenes følelsesmæssige udvikling
Ansvar for børnefælleskabet
Ansvar for den strukturelle makroregulering
Ansvar for den relationelle makroregulering
Ansvar for mikroreguleringen
Balancen mellem afstemning, fejlafstemning og genafstemning
Kunsten at være ’karavanefører’ for de udsatte sårbare børn
Engagement, nærvær og indlevelse

Kapitel 5: Leg og de neuroaffektive mentale organiseringsniveauer
Når sproget skyder over målet
Den treenige hjerne
De fem mentale organiseringsniveauer og legeudvikling
Bottom-up og top-down i legeudvikling
Udvikling af de mentale organiseringsniveauer gennem leg
Udsatte og sårbare børn og de mentale organiseringsniveauer
Leg på de fem mentale organiseringsniveauer

Kapitel 6: Udvikling af kompetencer på det autonome niveau gennem leg 
Rutiner og tryghed gennem leg
Leg der styrker arousalregulering 
Leg styrker opmærksomhedsstyring mimik og imitation
Leg der styrker synkronisering og etablering af mødeøjeblikke
Leg der styrker intuitiv turtagning
Leg der styrker sanseintegration og sansemotorik
Opsummering omkring lege der stimulerer det autonome niveau

Kapitel 7: Udvikling af kompetencer på det limbiske niveau gennem leg
Leg der styrker følelsesmæssige udtryk
Leg der styrker markeret spejling 
Leg der styrker indlevelsesevne
Leg der styrker opmærksomhed på sig selv og andre
Leg der styrker fælles opmærksomhed om et fælles tredje
Leg der styrker følelsesmæssig afstemning, fejlafstemning og genafstemning
Leg der styrker hensigtsmæssig tilknytningsadfærd
Opsummering omkring lege der stimulerer det limbiske niveau

Kapitel 8: Udvikling af kompetencer på de præfrontale niveauer gennem leg  
1. Modning af niveauet for behovstyringskapacitet gennem leg
Leg der styrker impulshæmning og viljeshandlinger 
Leg der styrker evnen til at kunne regulere skamreaktioner og udvikle stolthed og selvtillid
2. Modning af niveauet for symboliseringskapacitet gennem leg
Leg der styrker symboliseringsevne
Leg der styrker evnen til at adskille virkelighed og fantasi
Leg der styrker rollelege med fælles simpel handling   
3. Modning af niveauet for empati gennem leg
Leg der styrker kompleks social forhandlingsleg og dramaturgi
Mig og min bedste ven
Vejen til mentalisering
Opsummering omkring lege der stimulerer det præfrontale niveau

Kapitel 9: Leg og pædagogens selvagens
Betydningen af pædagogens personlighed
Selvagens og den neuroaffektive trekant
”Landkortet”
”GPS’en”
”Chaufføren”
Mentaliseringsevne og selvrefleksion i den pædagogiske verden
Betydningen af pædagogens personlighed
Pædagogens selvagens er en del af selvrefleksion
Den sårbare pædagog
Mentalisering i medarbejdergruppen
Selvagensens tre mentale organiseringsniveauer
Hvorfor er pædagogens selvagens i daginstitionsmiljøet vigtig?
Leg forudsætter en pædagog med selvagens
Pædagog med fokus på relation, nærvær, engagement og omsorg

Kapitel 10: Legekatalog
Lege med fokus på at styrke det autonome niveau 
Leg der styrker arousalregulering 
Leg der styrker opmærksomhedsstyring mimik og imitation
Leg der styrker synkronisering, intuitiv turtagning og etablering af mødeøjeblikke
Leg der styrker sanseintegration og sansemotorik
Lege med fokus på at styrke det limbiske niveau
Leg der styrker følelsesmæssige udtryk og markeret spejling 
Leg der styrker opmærksomhed på sig selv og andre
Leg der styrker fælles opmærksomhed om et fælles tredje                  
Leg der styrker følelsesmæssig afstemning, fejlafstemning og genafstemning
Leg der styrker hensigtsmæssig tilknytningsadfærd
Lege med fokus på at styrke det præfrontale niveau
Niveauet for behovsstyringskapacitet
Leg der styrker impulshæmning og viljeshandlinger
Leg der styrker evnen til at kunne regulere skamreaktioner og udvikle stolthed og selvtillid
Niveauet for symboliseringskapacitet
Leg der styrker symboliseringsevne
Leg der styrker indlevelsesevne
Leg der styrker evnen til at adskille virkelighed og fantasi
Leg der styrker rollelege med fælles simpel handling   
Niveauet for empatikapacitet
Leg der styrker kompleks social forhandlingsleg og dramaturgi
Leg der styrker venskab og empati
Afslutning på legekatalog

Afslutning