Tilbage til Igangværende projekter

Leg og den treenige hjerne
– Neuroaffektiv udviklingspsykologi i pædagogisk praksis

Efter udviklingen af NUSSA, som er et struktureret børnegruppetræningsprogram, hvor man igennem leg træner børnegrupper i emotionelle og sociale kompetencer ud fra deres nærmeste emotionelle udviklingszone, fik vi lyst til at skrive en praksisrelateret bog til pædagoger og pædagogstuderende. I bogen ønsker vi at fremhæve legens betydning i forhold til udviklingen af barnets følelsesmæssige og sociale kompetencer. Bogen teoretiske ramme er neuroaffektiv udviklingspsykologi, men hovedfokus er, hvordan man gennem simple børnelege, kan træne disse kompetencer. I bogen gives mange konkrete legeforslag, således at bogen er direkte omsættelig til pædagogisk praksis. NUSSA-underviserne i oplæringen til NUSSA-træner, psykolog Annie Jakobsen og socialpædagog Anne Larsen og Susan Hart har længe haft drømmen om at skrive denne bog, men først da lektor på pædagoguddannelsen/ Københavns Dorte Rudi Andersen, tilbød at være medforfatter, er denne længe ventede bog ved at blive en realitet.

Dorte Rudi Andersen kom med en oplevelse af den neuroaffektive udviklingspsykologi er næsten lige så udskældt indenfor professionsuddannelser og forskning på professionshøjskolerne og fra universiteters forskningsafdelinger, som det fra praksisfeltet er en efterspurgt optik at anskue det pædagogiske arbejde ud fra. Hun udtaler:
Vi støder i vores arbejde ofte på både pædagogstuderende og pædagoger, der efterlyser en bog, der på en let tilgængelig måde, understøtter pædagogen i, at tilrettelægge og gennemføre lege, der udvikler mere end bare det kognitive hos barnet. Efter en lang periode, hvor der har været fokus på læring i pædagogisk praksis, er der med den nye dagtilbudslov fra 2018 sat et øget fokus på leg som forudsætning for læring og udvikling. Desværre er der stadig meget lidt fokus på den følelsesmæssige udvikling hos barnet i pædagoguddannelsen og fra politisk hold. Ordet følelser er kun nævnt ganske få gange i dagtilbudsloven, hvorimod trivsel og sociale kompetencer eksplicit er beskrevet.

Vi ønsker altså med denne bog, at skabe grundlag for, hvordan pædagogen indenfor almenområdet, med afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi, kan planlægge, gennemføre pædagogiske aktiviteter, samt hvordan børns frie og tilrettelagte leg kan anskues ud fra et udviklingsperspektiv mere end et følelsesmæssigt perspektiv. Derudover vil vi gerne undersøge om det er muligt, om vi i det små kan påvirke pædagoguddannelsen, således at der kommer mere sammenhæng i det indhold der undervises i pædagoguddannelsen og det arbejde der skal udføres, som færdiguddannet pædagog. Kort sagt, så man bliver bedre rustet som pædagogstuderende til at komme i praksis. Bogen vil både blive et inspirationsgrundlag for at implementere nye lege i praksis, men i lige så høj grad en guide til, hvordan de allerede anvendte lege kan være med til at understøtte barnets personlige og sociale udvikling.

Målgruppe:
Bogen er rettet mod daginstitutioner indenfor almenområdet. Herunder både ledere, pædagoger og medhjælpere. Desuden tænkes bogen at være relevant for PAU- og pædagogstuderende.

Tidsperspektiv:
Forventet udgivelse: Efterår 2019

Indholdsfortegnelse:

Indledning:

  • Bogens formål
  • Formål med dagtilbuddet
  • Trivsel og sociale kompetencer handler om følelser
  • Hvad har leg at gøre med motorisk, kognitiv og følelsesmæssig læring
  • På vej mod et paradigmeskifte?
  • Hvorfor er neuroaffektiv udviklingspsykologi vigtigt både for det enkelte barn og børnefællesskabet
  • Pædagogens personlighed har ligesom forælderen betydning for barnets udvikling

Kapitel 1: Neuroaffektiv udviklingspsykologi og den treenige hjerne        

  • Neuroaffektiv udviklingspsykologi og dens tilblivelse
  • Neuroaffektiv udviklingspsykologi som en forståelsesramme for følelsesmæssig udvikling
  • Teoriens forankring i forskning
  • Tilknytning, følelsesmæssig udvikling og udvikling af selvregulering sker i barndommen
  • Psykologisk arv og udvikling af resiliens eller sårbarhed
  • Affektregulering og børnefællesskaber
  • Nærmeste udviklingszone og mentale organiseringer
  • Barnet i børnefællesskabet
  • Makro- og mikroregulering i daginstitutionsmiljøet
  • Pædagogen som karavanefører
  • Det kompetente barn og relationelle samspil

Kapitel 2: Hvad kan leg?

  • Leg som fænomen
  • Paradigmeskift fra læring til udvikling
  • De tre læringsdomæner: Kognition, motorik, følelser
  • Leg som fremmende for følelsesmæssig, personlighedsmæssig og social udvikling
  • Legen set med afsæt i den treenige hjerne
  • Følelsesmæssig udvikling gennem leg
  • Leg som udviklende for arousalregulering, følelsesmæssig afstemning og behovsstyringskompetencer
  • Leg og de sårbare børn
  • Pædagogens betydning for barnets udvikling i daginstitutionen

Kapitel 3: Leg i pædagogisk praksis

  • Pædagogens evne til at relatere til sig til det enkelte barn og børnefællesskabet
  • Betydningen af pædagogens personlighed
  • Den legende pædagog
  • Pædagogens mentaliseringsevne
  • Pædagogens personlige udviklingsarbejde        
  • Selv- og andre evaluering ud fra den neuroaffektive trekant
  • Pædagogen som leder
  • Neuroaffektiv ledelsespraksis

Kapitel 4: Leg i relation til barnets følelsesmæssige udvikling

  • Leg i relation til barnets udvikling fra et neuroaffektivt udviklingspsykologisk perspektiv.
  • Leg på det autonome niveau med konkret eksempler på lege (liste med legeideer)
  • Leg på det limbiske niveau med konkret eksempler på lege (liste med legeideer)
  • Leg på det præfrontale niveau med konkret eksempler på lege (liste med legeideer)
  • Cases

Afslutning
Litteraturliste